torsdag den 22. februar 2024

Hvorfor denne blog?

 Mit navn er Kirsten Viborg, og jeg er ude i et vigtigt ærinde!

Jeg har været på arbejdsmarkedet i 43 år. Første halvdel af mit arbejdsliv ved kommunal administration og anden halvdel som lærer / underviser på div. uddannelsesinstutioner. 

Senest var jeg ansat i en stilling som underviser på VUC, hvilket jeg var meget glad for, men FGU-uddannelsen som blev indført i 2019, udhulede antallet af elever på VUC, når vi ser på AVU-området.

Det medførte, at jeg pr. 1.12.23 for første gang i mit liv blev arbejdsløs. Naiv som jeg var, troede jeg, at jeg med mine kompetencer ville have gode odds for at finde et nyt job, men sådan er det absolut ikke blevet! 

Jeg har søgt omkring 30 jobs og har været til 2 samtaler! På Jobcenteret siger de, at det skal jeg se som en succes. Det har jeg svært ved. Min jobcenterkonsulent siger, at nogle sender 50 ansøgninger, inden de bliver indbudt til samtale. En ringe trøst synes jeg. En tidligere kollega fortalte, at hendes jobcenterkonsulent havde sagt til hende, at hun ikke skulle regne med at få et job ved at søge et opslået job. Heldigvis har hun selv fundet et job i dag. 

Så nu står jeg her, jeg har søgt job som indskolingslærer, mellemtrinslærer, udskolingslærer, STU-underviser, SPS-medarbejder, kirke- og kulturmedarbejder, bedemandsassistent mv. Så fik jeg idéen om, at jeg ville søge ind som sosu-assistentelev og var også til samtale. Men med tvunget grundforløbsperiode på 20 uger (har selv undervist på sosu og haft GF-elever) samt mindst 3 måneders erfaring som ufaglært, blev det ret besværligt. Det mærkelige er, at jeg kan søge direkte ind på sygeplejerskeuddannelsen med den uddannelse og erfaring, jeg har. Der er noget, der ikke harmonerer. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal gøre for at få et relevant job. 


Min uddannelsesbaggrund:

UDDANNELSE

Januar 18 Afdækning af skriftsproglige vanskeligheder på baggrund af viden om

læsning og skrivning

December 14 PD-modul Det afsluttende PD-modul

Juni 13 PD-modul Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser

December 12 PD-modul Undersøgelse af egen pædagogisk praksis

Juni 12 PD-modul Undervisningsplanlægning og didaktik

Januar 12 PD-modul Vejledning og vejleder

September 11 PD-modul Pædagogisk arbejde med unge, som har brug for

særlig pædagogisk støtte

Juni 05 Lærereksamen fra Skive Seminarium

Juni 01 Dansk – enkeltfag på Skive Seminarium

Juni 01 Voksenunderviseruddannelsen på Skive Seminarium

Juni 00 Psykologi på VUC

Februar 97 Kommunomuddannelsen afsluttet  

Debat: Framet som "det grå guld, hvor er jobbet?"



Artikel

Kilde


Det grå guld glimter!

 


Fakta kontra myter!

 


Hvorfor denne blog?

 Mit navn er Kirsten Viborg, og jeg er ude i et vigtigt ærinde! Jeg har været på arbejdsmarkedet i 43 år. Første halvdel af mit arbejdsliv v...